Vejle Kunstforening
Præstegyde 3
7100 Vejle
T: 7572 5321

Ã…rets kunstner Svend Ã…ge Madsen

SVEND Ã…GE MADSEN
Født 1928
 
Kunstbrænderiet 12.01. – 17.02.
 

Der er fernisering lørdag den 12. januar kl.11.00, og kunstneren vil være til stede.      Alle er velkomne. Der vil være et glas vin til gæsterne. Gør dagen festlig for foreningen og Svend Åge Madsen.

 
Årets første udstilling med det vi kalder årets kunstner (plakaten) byder på endnu en række malerier fra Færøerne, små og store, ganske nye og friske fra hans atelier.
Ingen, der har set Svend Åge Madsens billeder gennem de sidste mange år, kan være i tvivl om, at her har vi en dansk(jysk) kunstner, der har tabt sit hjerte til Færøerne. Og han bliver ved. Han er ikke i stand til at stoppe sin evige jagt på husene, kirkerne, fjeldene, lierne og havet. Lyset og farverne skifter ustandseligt. Der må være noget i malerens sind, der falder i tråd med det stille, harmoniske men også forrevne og barske øland. Der er noget drømmende og levende over husene på de grønne vidder. De er som mennesker med halvt lukkede, rindende øjne, dryppende næser og hovedet nede mellem skuldrene, der i små flokke venter på, at vinden lægger sig og skyerne spreder sig, så man kan få et glimt af solen og den blå himmel. Der er ingen mennesker eller får eller fugle i landskabet. Det er husene, der er landskabets beboere. Inde i husene er der mennesker og får – jo, det ved vi nok. Men vi ser ikke noget til dem. Vi må tænke os til dem. Hvad laver de? Hvem er de?
 
web: marginal