Vejle Kunstforening
Præstegyde 3
7100 Vejle
T: 7572 5321

Tidslommer og Mellemrum

 

I en hæsblæsende tid har vi en tendens til at springe pausen eller mellemrummet over. I effektivitetens navn vil vi helst direkte til sagen og derfra straks videre til næste vigtige emne.
 
På samme måde søger vi i billedet efter det væsentlige. Vi forsøger at sortere i informationerne. At filtrere alt ”det andet” fra og stille skarpt.
 
Billedkunstnerne Paule Ducourtial og J. Christian Jensen vil med denne udstilling på Kunstbrænderiet gerne forsøge at flytte fokus mod dèt, vi som betragtere ofte overser: Nemlig at de mellemrum, som adskiller objekter, er mindst lige så vigtige for vor opfattelse af disses form, som objektet selv.
Især rummet, der opstår mellem det synlige og det usynlige har kunstnernes store interesse. Denne gråzone af et tusmørkeagtigt ingenmandsland, finder de, indeholder dragende æstetiske kvaliteter.
 
Paule Ducourtial og J. Christian Jensen fra henholdsvis Paris og København har en længere udstillingsrække bag sig såvel sammen, som hver for sig.
Ducourtial arbejder med tegning i tusch samt relieffer i egen teknik og Christian Jensen maler. Begge kunstnere arbejder også i større formater.
 
Udstillingen ”TIDSLOMMER OG MELLEMRUM”vises på Kunstbrænderiet fra den 3. oktober til og med den 15. november 2009.
 
Der er fernisering lørdag den 3. oktober kl. 11:00.
Der er åbent til kl. 15:00.
 
 
web: marginal