Jubilæumsudstilling 2007
Vejle Kunsforening fylder 75 år.
Jubilæumsudstilling fra 16/6 – 12/8 2007 med udvalgte kunstnere fra de forløbne 75 år.
Alle er velkomne til fernisering i Kunstbrænderiet lørdag d. 16 juni kl.11.00.
Â
VEJLE KUNSTFORENING 1932-2007.
VKF fylder 75 år. Helt nøjagtigt blev Foreningen stiftet den 11. marts 1932 på foranledning af en kreds af borgere med kunstmaleren og øjenlægen Henry Fabricius Jensen i spidsen. Idéen var at skaffe især københavnske malere til byen og udbrede kendskabet til nyere billedkunst. Blandt de første billeder til fremvisning i 1932 var Ernst Zeuthen, Johannes Larsen, Rostrup Bojesen, Julius Poulsen, Olaf Rude, Axel Bentzen og Viktor Jensen.
Â
DE FØRSTE ÅR.
I de første mange år anskaffede foreningen udstillinger andre steder fra, og enkeltkunstnere var sjældnere. Senere var det navne som Knud Kyhn, Oluf Høst, Poul S. Christiansen, Carl Fårup, Harald Giersing, Aksel Jørgensen, Georges Rouault, Albert Bertelsen, Ejnar Iversen, Olivia Holm Møller, Jane Muus, William Hansen, Svend Saabye, Helge Nielsen, Robert Dueholm Jessen, Mogens Valeur, Henning Nielsen, Frank Rubin og endnu flere.
  I de første mange år var forholdene og mulighederne pauvre. Foreningen lænede sig op ad Vejle Kunstmuseum, som nu heller ikke havde det for nemt. Byrådet krævede, at de udstillende kunstnere havde udstillet mindst 3 gange på Charlottenborg eller Den Frie, hvilket også begrænsede Foreningens muligheder.
Â
KUNSTBRÆNDERIET.
I dag har Foreningen udstillinger i en gammel købmandsgård (Møhls gård) midt i Vejle, hvor man havde spritbrænderi. Derfor husets navn: Kunstbrænderiet. Her flyttede Foreningen ind i 1990 og har 7-9 udstillinger om året på ca. 200 m2; både enkeltkunstnere og kunstnergrupper og vandreudstillinger fra Sammenslutningen.
Â
FORENINGEN I DAG.
Meget har ændret sig. I dag er publikum mere interesseret i de lokale kunstnere. Udstillinger med lokale trækker dobbelt så mange besøgende som knapt så kendte kunstnere fra det øvrige Danmark. Vores publikummagnet har længe været Albert Bertelsen. Vi har fejret hans runde fødselsdage og jubilæer med store udstillinger, og tilstrømningen har været kolossal. Men også andre kunstnere fra Vejleområdet interesserer. Det gælder Søren Andersen, Søren Bjælde, Agnete Bjørneboe, Pia Brix-Thomsen, Tony Burchhardt, Claus Fisker-Andersen, Hans Gregersen, Hakon Lund Jensen, Lene Juhler, Per Just, Erling Jørgensen, Karen Kjær Laursen, Hans Kaare, Ole Holm Larsen, Lars Lynge, Knud Nielsen, Henning Nielsen, Lene Noer, Karen Ozmec, Birgitte Poulsen, Jørgen Rosengaard, Nis Schmidt, Morten Særmark Thomsen. Mange navne. Mange nævnt. Nogle glemt. Men de har alle betydet meget for Foreningen, og vi har haft megen glæde af dem.
Â
Ã…RETS KUNSTNER.
I januar måned indleder vi året med en årets kunstner. De seneste har været Nis Schmidt 2005, Albert Bertelsen 2006 og Karen Ozmec 2007. I 2008 bliver det Svend Åge Madsen. Kunstneren udformer årets plakat med en oversigt over årets udstillinger og har det år en særlig heltestatus i Foreningen.
Â
KUNSTREJSER.
Foreningen har de seneste år haft en vis rejseaktivitet. Særlig Færøerne er blevet besøgt flere gange. Rejserne har været med fokus på kunst, og det har medført en god og varm kontakt med mange færøske kunstnere. En foreløbig kulmination i samarbejdet har været en stor og meget populær udstilling i 2007 i samarbejde med Vejle Kommune og Vejle Kunstmuseum. Flere tusind besøgende oplevede de 3 udstillingssteder. Denne aktivitet håber vi at kunne fortsætte i årene fremover.
Â
SOMMERUDSTILLINGEN 2007.
Den store sommerudstilling i Kunstbrænderiet 16. juni – 12. august vil se tilbage på tiden, der gik og mindes de mange kunstnere, der har spillet en rolle i Foreningens historie.
Â
ÆRESMEDLEMMER.
Foreningen har lige nu to æresmedlemmer. Det er Lilly Katharina Siticum (f. 1924) og Albert Bertelsen (f. 1921). To aldrende medlemmer, der har spillet en stor rolle i årene, og som har doneret mange værker til medlemmernes vægge.
Â
STATUS LIGE NU.
Her i 2007 har Foreningen ca. 550 medlemmer. Det er altid lidt plus-minus. Ca. 1. marts hvert år afholdes generalforsamling, hvor der uddeles ca. 30 kunstgenstande ved lodtrækning. Kunsten erhverves på forskellig vis: Bestyrelsen køber kunst på auktioner, hos kunstnere, gallerier eller andre kunstforeninger. Bestyrelsen bytter med andre kunstforeninger. Kunstnere eller kunstneres pårørende skænker Foreningen gaver. Bestyrelsen køber kunst fra vore udstillinger. Det sidste er fast arbejde.
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â