Lars Skovfoged

 

Praktiserende læge maler angsten

Praktiserende læge i Frederikshavn, Lars Skovfoged, har gennem to år malet en billedserie, som han kalder "Angstens Anatomi". Kunstbrænderiet i Vejle slår dørene op for udstillingen lørdag den 22. maj, hvor kunstneren er til stede ved ferniseringen. Udstillingen løber frem til den 13. juni.

Det er ikke mange læger, der også maler - men Lars Skovfoged, som er født i Vejgaard, har tegnet hele livet igennem.
- Jeg er glad for, at jeg læste medicin, for jeg kan fortsat male ved siden af. Man kan ikke arbejde som læge ved siden af, hvis man har gået på Kunstakademiet, forklarer Lars Skovfoged med et stille smil.

Et liv delt i to
Han siger, at han oplever, at hans liv er delt i to. Den lægelige karriere findes i Frederikshavn, hvor han har arbejdet som praktiserende i 21 år. I Hjørring, hvor han bor sammen med konen Inger, udfordrer han det kunstneriske liv. Her maler han, udstiller og har været aktiv i Kunstforeningen for Hjørring og Omegn, som siden blev til Kunstens Venner i Vendsyssel.
Lars Skovfoged har malet på lærred, siden han blev færdig som læge. De senere år er malerierne blevet mere og mere konceptuelle. Største samling hidtil er de 19 malerier, som udgør "Angstens Anatomi".
- Udgangspunktet er eksistentiel psykoterapi - altså den samtaleterapi, som jeg har dyrket med mine patienter i mange år. Flere og flere lider af angst, så jeg har prøvet at male angsten. Den definerer jeg som den følelse, man får, når man konfronteres med livets grundvilkår som døden, friheden og det, jeg kalder aleneheden og meningsløsheden.

Kranium på billedet
Ét sted har Lars Skovfoged malet Keith Richard fra The Rolling Stones, et andet Samuel Becket. Med på flere af malerierne er det kranium, som blev benyttet til at lære anatomien under studiet.
Ét af malerierne har den finesse, at beskueren selv skal bestemme, hvordan det skal vende. Det er billeder af to soldater - men Lars Skovfoged siger, at det ikke er tænkt som politisk kunst.
- Men kunst må gerne være politisk. Billedet er et opgør med, at man som kunstner endelig ikke må mene noget. Jeg tror bare nogle kunstnere kryber udenom, fordi de ikke vil stå ved, hvad de mener, siger Lars Skovfoged.