Vejle Kunstforening
Præstegyde 3
7100 Vejle
T: 7572 5321

August udstilling

Kunst med afsæt i naturen
 
Det er lykkedes for Vejle Kunstforening at samle tre spændende kunstnere, Nina Ferlov, Ida H. Mortensen og Birgitte Thorlacius i en smuk udstilling. Der er fernisering lørdag den 21. august klokken 11.00 i Kunstbrænderiet i Vejle, og udstillingen kan ses frem til den 26. september.
 
Der er skønhed og eftertanke i den udstilling, Vejle Kunstforening præsenterer i det smukke galleri Kunstbrænderiet lige midt i Vejle. Det er kunstnerne Nina Ferlov, Ida Holm Mortensen og Birgitte Thorlacius, som udstiller i en smuk treklang.
Nina Ferlov er uddannet tekstilkunstner med stoftryk som speciale. Sporet i hendes virke har gennem de seneste mange år været dobbelt, nemlig kunsthåndværk og kunst. Hun arbejder i sit maleri med større helheder spændende fra planten over grøftekantens bevoksning til hele landskaber, gerne med havet som baggrund. I kunsthåndværket tager Nina Ferlov gerne afsæt i indsamlede naturobjekter, som omsættes til en studie ved hjælp af akvarelfarve og papir. 
 
Kraften i naturen
Ida Holm Mortensen er uddannet på Det Fynske Kunstakademis Malerskole og har haft eget keramikværksted og atelier siden 1978. Hendes arbejdsfelt dækker maleri, keramik - især stentøj og raku -, akvarel, grafik og tegning. Hun er medlem af BKF., Fyns Grafiske værksted i Odense, udstillingsgrupperne "Fynske Kunsthåndværkere" og "Fynske Piger i Maj" og har udstillet i ind- og udland, i gruppeudstillinger og separat.
Birgitte Thorlacius arbejder med enkle, naturalistiske motiver i sin grafik. Med en fin, spinkel og intens streg skildres forandringen i naturen, væksten og forfaldet. Ved den gentagne fordybelse i de samme motiver skaber hun nye variationer og muligheder i sit formsprog.
Dette er blot en flig af det, der kan opleves på udstillingen, men kom selv og bliv inspireret og overrasket over, hvordan naturen og det levede liv kan skildres.
 
 
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om udstillingen og kunstnerne kan du kontakte:
Formand for Vejle Kunstforening Leif Carlsen tlf. 75 83 06 49, mail: leneleif@gmail.com
 
Arrangør: Vejle Kunstforening. Der er fernisering på Kunstbrænderiet i Vejle lørdag den 21. august kl. 11.00. Udstillingen slutter den 26. september
 
Kunstbrænderiet holder åbent onsdag til fredag fra kl. 12.00 til 16.00 og lørdag og søndag fra kl. 11.00 til 15.00. Der er fri entre. www.kunstbrænderiet.dk
web: marginal